El-tjek og el-eftersyn til private eller industri

Er det ved at være tid til det lovpligtige el-tjek af dine el-installationer i din private bolig eller virksomhed i Syd/Midtjylland, er vi hos  professionelle fagspecialister, der har mange års erfaring med alle former for el-eftersyn. Det kan være i forbindelse med salg af bolig, men det kan også være et rutinetjek for at se, om alt er, som det bør være.

Vi er autoriseret el-installatører og tilbyder faste serviceaftaler af diverse installationer. Ved at bruge os er du sikker på, alt dit el er velfungerende og ikke udgør nogen form for fare. 

Vi udarbejder en grundig el-tjek rapport, som redegør for det udførte arbejde. Står du en dag med en forsikringssag, har du noget at fremvise.

El-eftersyn i høj kvalitet

Gennem mere end 20 år har vi udført grundige el-eftersyn af alle typer installationer.

Vi har fokus på at levere høj kvalitet og stor omhyggelighed, så du kan være sikker på, at dine el-installationer ikke fejler noget eller pludselig kommer ud for et svigt eller driftsstop.

Ved jævnlige el-tjek kan vi være på forkant med eventuelle fejl. Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Vi udfører sikre el-eftersyn i høj kvalitet og er kompetente helt ud til fingerspidserne. Vi er det sikre valg, når du skal have tjekket dine installationer.

Hvad er et el-eftersyn?

Et el-eftersyn er en gennemgang af installationerne i dit hjem eller i en virksomhed. Hos SCAN-EL A/S kan vi tjekke dine el-installationer, og sikre at ingen er ulovlige eller til fare for beboere, samt mindske chancen for driftsnedbrud, for eksempel i produktionsvirksomheder. På denne side kan du læse meget mere om denne type eftersyn, og hvorfor det er vigtigt at gennemgå installationerne med jævne mellemrum. Nederst på siden finder du også nogle af reglerne omkring eftersynet, så du kan være godt forberedt, når vi kommer på besøg.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan også få et uforpligtende tilbud på et el tjek i din bolig eller virksomhed. Når vi foretager et el tjek hos dig, er du sikret en professionel, autoriseret og grundig gennemgang, hvor du kan være sikker på at vi tjekker for alle eventuelle fejl eller skader.

El tjek hos private

Et eftersyn i din private bolig indebærer en grundig gennemgang af dit hjem. Der kan være flere grunde til at lave et eftersyn af installationerne i dit hjem. For eksempel hvis du ønsker at sælge din bolig, eller hvis du netop har købt en bolig, ønsker at renovere eller lignende.

Tjekket bruges ofte i forbindelse med køb og salg af boliger, hvor det har til formål at beskytte begge parter. Det sikrer sælgeren, at der ikke kan føres dårlige og ulovlige installationer tilbage til dem, mens det sikrer at køberen ikke overtager en bolig med farlige installationer. Når tjekket er foretaget, kan det indgå i en el-installationsrapport, der kan bruges i forbindelse med et hussalg. Nedenfor kan du læse mere om hvad vi gennemgår, når vi laver tjekket i dit hjem.

Hvad går vi igennem?

Ved et el tjek i dit hjem gennemgår vi alle nødvendige el-installationer. Blandt andet er det vigtigt, at alle beboelsesrum gennemgås. Det indebærer værelser og stuer, samt køkkener og andre opholdsrum, hobbyrum og kontorer. Altså alle de rum du bruger i din hverdag. Derudover gennemgår vi også sekundære rum, da det ligeledes er vigtigt for boligens sikkerhed. Dette gælder for eksempel kælderrum, værksteder og skure, garage, loftsrum, skunkrum og diverse andre.

Det er derfor vigtigt, at du fortæller os om alle de rum der indeholder installationer. Dette gælder også, hvis du blot har en lampe hængende i et skur i baghaven, ellers kan rapporten dømmes “ikke gældende”.

Her undersøger vi om installationerne er korrekt installeret, og om der er fejl og mangler der kan påvirke driften eller som yder en brandfare. Det kan være, at der er løse ledninger eller steder med overbelastning.

Vi tjekker bygningernes el tavler, og ser på det der ligger bag lampeudtag, stikkontakter og afbrydere. Derudover undersøger vi fejlstrømsafbrydere og hvordan spændingsførende dele er beskyttet mod indirekte og direkte berøring.

Hvad kan du selv gøre?

Nogle ting gennemgås ikke i det almene el tjek. Dog kan du selv holde øje med installationer der er slidte eller forældede, og vi kan hjælpe dig med at vurdere om de bør skiftes. Vi undersøger heller ikke hårde hvidevarer, men vi vil gerne udføre et service af de hårde hvidevarer i dit hjem. Dette kan du læse mere om her, hvor vi også fortæller hvordan du selv kan passe på de hårde hvidevarer i dit hjem.

Vi undersøger heller ikke energiproducerende komponenter gennem dette el tjek. Dette indebærer blandt andet paneler, ledningsførelse og andre dele af solcelleanlæg, jordvarme og lignende.

Inden vi foretager el-eftersynet, kan du være med til at forberede din bolig. Dette kan du gøre ved at sørge for, at der er adgang til installationerne og være sikker på, hvor alle installationer befinder sig. Du kan eventuelt gå en runde i din bolig før vi kommer, så du er sikker på at vi ikke glemmer noget.

​​

El-eftersyn i virksomheder

El eftersyn finder også sted i virksomheder, hvor det blandt andet er med til at mindske chancen for driftsnedbrud i travle produktionsvirksomheder. De fleste virksomheder har behov for jævne eftersyn, da el-installationerne er afgørende for virksomhedernes drift.

Hos Scan-El laver vi gerne serviceaftaler med virksomheder i området, så vi kan komme forbi med jævne mellemrum og sikre at alle installationer er opdaterede og sikre. Nedenfor kan du læse mere om hvordan vi gennemgår virksomheders installationer, og hvordan I bedst kan forberede jer på vores besøg.

Hvad gennemgår vi?

I vores el eftersyn i virksomheder gennemgår vi de installationer der har betydning for produktion og lignende. Det kan være strømføring til maskiner, computere eller lignende, der har stor betydning for virksomhedens drift. Dette gælder også produktionsmaskiner.

Vi laver også eftersyn i landbruget, kontakt os gerne på mail eller telefon, hvis du vil høre mere om dette.

Når et el tjek er afsluttet, modtager du en tilstandsrapport om virksomheden, der viser de forskellige installationer. Her kan du se hvilke godkendte installationer der er fundet, samt ulovlige installationer og deres tilstand. Nogle installationer kan være ulovlige, men ikke udvise en fare, mens andre ulovlige installationer skal udbedres hurtigst muligt.

Hvordan kan virksomheden forberede sig?

Også virksomheder kan forberede sig på vores besøg og være på forkant, så el-eftersynet overstås hurtigst muligt. Sørg for at have et overblik over virksomhedens installationer, både over almindelige installationer som lys og stikkontakter, samt eventuelle produktionsfaciliteter.

Sørg for at det er muligt for elektrikeren at komme til alle installationerne, og hvis der er installationer der ikke er mulige at komme til, skal der også oplyses om disse. Det kan eventuelt være en fordel at finde plantegninger eller lignende frem, så vi har det bedst mulige overblik over faciliteterne. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal klargøre inden vi kommer forbi, kan du altid ringe, så giver vi dig nogle gode råd.

Regler omkring el-eftersyn

Regler omkring de forskellige eftersyn er til for at beskytte boligen, beboere, virksomheden, køber og sælger. Ulovlige installationer kan øge brandfaren i en bygning, og det er vigtigt at finde disse, så de kan udbedres. Eftersynet foretages af en autoriseret elektriker, så du er sikret høj kvalitet af eftersynet. Vi finder selv små fejl, som ellers let kan overses.

Når eftersynet er fuldført, modtager du en rapport. Rapporten indeholder et overblik over installationerne, der er klassificeret efter deres tilstand. Det gør det let at se lovlige og godkendte installationer, ulovlige installationer der ikke udgør nogen fare, samt ulovlige installationer der ikke er sikre. Så kan du se hvor du skal have en elektriker til at udbedre installationerne, da ulovlige installationer ikke dækkes af din forsikring, hvis der skulle ske nedbrud eller fejl. Rapporten er gyldig i et år, så hvis du planlægger at sælge din bolig, skal du være opmærksom på, at der skal laves et nyt eftersyn, hvis boligen ikke er solgt inden for det år.

Hvorfor få et el-eftersyn?

Det er en god idé at få rutinemæssige el eftersyn, både i privaten og i virksomheder. Det er en stor fordel at gøre det i forbindelse med boligsalg, men det kan også gøres hvis du gerne vil renovere, og ønsker at gennemgå installationerne inden du går i gang, så du ved hvor omfattende projektet bliver.

Eftersynet mindsker chancerne for nedbrud, og er af sikkerhedsmæssige årsager en god investering. Du er på forkant, og vi kan finde fejl før det går galt. Ønsker du at sælge din bolig, er det også en anseelig fordel, at have en rapport der viser tilstanden af installationerne i dit hjem.

Kontakt os gerne for at få en pris på el tjek i din bolig eller i din virksomhed. Vi befinder os i Brørup, Varde, men kommer også gerne til Syd /Midtjylland, samt resten af lokalområdet. 

Få et uforpligtende tilbud på et el-tjek

Kontakt os, hvis du vil have et uforpligtende tilbud på el-tjek. 

Du kan ringe til os på telefon 75 38 18 33 eller skrive til os på e-mail info@scan-el.as, så skal vi nok hjælpe dig.

​​

El-installationer på arbejdspladsen​

Døgnvagt - Er der opstået problemer?

​Så tøv ikke med at kontakt os på 75 38 18 33

​Scan-El A/S

CVR: ​27175163

​Ring os op

Telefon: ​75 38 18 33

Skriv til os

Send os en e-mail: klik her